Velkommen
Om Børnehuset
Nyheder
Corona
Redaktør
Nyheder
Seneste uge
Corona virus Nødpasning i de kommunale dagtilbud i Guldborgsund Kommune. Fra Børne- og Undervisningsministeriet er der udarbejdet ny lov og bekendtgørelse, der gælder for den nødpasning, der er etableret i perioden hvor Danmark er bedt om at gå på reduceret drift, frem til og med mandag den 13. april 2020. Nedenfor kan du læse mere om, hvad den ny lovgivning betyder for dig som forælder ifht pasningsmuligheder: I den nye lovgivning er der opstillet kriterier for, hvilke målgrupper der har mulighed for at få deres barn i nødpasning: 1. 0-9-årige børn. Hvis forældre varetager kritiske funktioner i det offentlige – herunder beredskabet. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder. 2. 0-9-årige børn. Hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder. 3. Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov. Det gælder også tilfælde, hvor forholdene i barnets eller den unges hjem begrunder et nødpasningstilbud. At ”afsøge andre pasningsmuligheder” betyder, at børnefamilierne inddrager venner, familie og øvrige relevante netværk, der kan reducere behovet for nødpasning i et dagtilbud. Her kan fleksible arbejdstider og arbejdsdagenes placering også være et godt bidrag. Har du brug for nødpasning, og er I en del af ovenstående målgrupper / kriterier, kan du kontakte lederen af det dagtilbud eller skole/SFO, dit barn normalt går i. I kan finde kontaktoplysningerne på jeres dagtilbuds NEMbørn – ”mit guld” eller på skolens AULA. I dagtilbud og skoler er vi optaget af, at medvirke til at reducere mængden af smitteveje generelt – også i forhold til børnepasningen. Vi har derfor organiseret nødpasningen i seks dagtilbud, én SFO og to specialtilbud. SFO børnene kan også vælge en nødpasning i samme dagtilbud som deres mindre søskende. Formålet er, at I som familie kan nøjes med at køre til et dagpasningssted. Vi bestræber os på, at der er voksne fra dit barns normale dagtilbud i nødpasningen. Derfor har vi samlet alle vores dagtilbud og SFOér i grupper, der er tilknyttet et nødpasningssted. Nødpasningen er geografisk jævnt fordelt, og vi har ligeledes bestræbt os på, at beliggenheden er tæt på de større ind- og udfaldsveje og i byer, hvortil der er offentlig trafik: NORD: • Børneland i Eskilstrup • Stubbekøbing Børnehus SYD: • Idestrup Børnehus • Firkløveren i Nykøbing F • Sophieskolens SFO (Vi har valgt at åbne en af vores SFOér i Nykøbing med henblik på, at reducere antallet af børn i det dagtilbud der har åbent for nødpasning i Nykøbing. Firkløveren.) • Dagplejens legestue på Lindeskovskolen (Østerbroskolen) VEST: • Nysted Børnehus • Krummerne i Sakskøbing • Enkelte dagplejere i Sakskøbing To specialtilbud er ligeledes nødpasningssteder: • Solsikken i Nykøbing • CKR på SUNDskolen – der ligeledes varetager nødpasning af skolens øvrige SFO børn. Nødpasningen i de seks dagtilbud inkluderer (af hygiejnemæssige årsager) ligeledes frokostordning. Der serveres derfor formiddagsfrugt, frokost og eftermiddagsfrugt for alle de børn, der er mødt ind i nødpasningen. I behøver derfor ikke at medbringe mad. Er jeres barn i blealderen, vil vi bede jer om at medbringe bleer. Vi har lidt udfordringer med at bestille nok bleer i denne periode. Har I mere generelle spørgsmål til nødpasningen eller brug for yderligere vejledning, er I velkomne til at sende os en mail på boernoglaering@guldborgsund.dk . Og har du brug for nødpasning – uanset om det er hele uger eller blot enkelte dage – kan du kontakte dit dagtilbud eller skole. De vil vejlede dig i den konkrete sag. Med venlig hilsen Center for Børn og Læring Kathrine Ersted Sørensen Centerchef
Seneste måned
Arkiv
Takster
Nyheder
Udskriv